All weather-hynder
All-weather hynder med fantastisk holdbarhed
Vores All-Weather hynder er helt perfekte, hvis du leder efter en hynde, der kan modstå lidt af hvert! Havehynderne af All-Weather materiale, er lavet af et tekstil og indhold, hvor både betrækket og skummet er fremstillet specielt til udendørs brug. Hvis du skulle glemme dine hynder udenfor en nat eller i løbet af dagen og der kommer en byge eller dug, så kan du meget nemt bare trykke vandet let ud, og herefter er hynden straks klar til brug. Alle vores All-weather hynder kan ligge ude hele året, men vi anbefaler alligevel for at forlænge holdbarheden, at man opbevarer den inden døre om vinteren eller benytter et åndbart overtræk.
En af de øvrige fordele er, at hynderne er lette at rengøre med en børste eller våd klud netop på grund af tekstilet. Derudover er betrækket også lavet med små huller, så vandet kan løbe igennem. Vi har outdoor hynder i flere kvaliteter, men All-Weather hynden er klart den nemmeste at holde og den der tørrer hurtigst.
I Danmark har vi nærmest skabt en hel kultur omkring at være udenfor og nyde de danske forår, sommer og sensommeraftener. Så derfor oplever vi også, at vores kunder stiller højere og højere krav til deres møbler og hynder. Begge dele skal være pæne, minimalistiske og passe til resten af indretningen af haven. Havehynderne skal især være komfortable, gerne familievenlige, have minimal vedligeholdelse, være nemme at rengøre og holde sæson efter sæson uden tydelige tegn på slid. Det kræver et godt fundament, men bestemt også kvalitetshynder, der øger komfort og design. Derfor leverer vi kun de bedste kvaliteter, så vi kan være med til at skabe endnu flere hyggelige stunder for danskere i deres haver.
Udvalget af All-Weather hynder
Udendørs havehynder i All-Weather muliggør lange dage og aftener udendørs. Her hos Vestmark har vi et stort udvalg af havehynder i mange former og kvaliteter, og derfor kan vi tilbyde en lang række hynder, som passer til langt de fleste havemøbler. I vores sortiment kan du blandt andet finde hynder og puder til loungesæt, sædehynder til stole og bænkesæt, nakkepuder til solvogne og meget mere. Gå endelig på opdagelse i vores sortiment og find den hynde, som din have står og mangler.
Hvis du har mulighed for at besøge vores fysiske butik i 5610 Assens, så kan vi vise dig alle mulighederne, og fortælle dig fordelene ved de forskellige kvaliteter af udendørshynder. Alternativt kan du give os et kald.