Sæbygaard er en gammel hovedgård, som i middelalderen
hørte ind under Børglum bispedømmes omfangsrige besiddelser. Efter
reformationen inddroges den af kronen, som i år 1537 forlenede Sæbygaard
til Christoffer Stygge Rosenkrantz, men i år 1552 overdroges gården til
den pommerske adelsmand Jørgen von Raade, som beholdt Sæbygaard i
forlenede til år 1560, da kongen mageskiftede den til Otte Rud og hans
hustru Pernille Oxe.
Otte Ruds tragiske endeligt i fængslet på Svartsjø slot er velkendt, og
hans enke har ved sit prægtige bygningsværk sat sig et varigt minde.
Sæbygaard slot stod færdigbygget i år 1576, og samme år døde hun,
efterladende sønnen Knud Ottesen Rud det anselige gods. |
Efter Kund Ottesen Ruds død i
år 1589 solgtes Sæbygaard til rigsadmiral Peder Munk, som ligeledes
øgede hovedgårdens jordtilliggende.
Efter ham tilfaldt gården og gods til Datteren Kirsten Munk, som allerede
året efter , 1624, fulgte ham i graven, hvorpå Sæbygaard overtoges af
moderen, Sofie Brahe, der var gift for anden gang med Malte Sehested.
Efter Sofie Brahes død overgik hovedgården til hendes broder Otto Brahe
til Torbenfeld og derefter til dennes søn Manderup Brahe. Dennes enke
solgte i år 1668 Sæbygaard til admiral Niels Juel, som få år efter
tilkøbte hovedgården Steenshede (det nuværende Ottestrup). |
|

|
Kort efter den skånske krigs
afslutning mageskiftede han imidlertid Sæbygaard mod Eriksholm og Torup
på Sjælland til Holger Pachs.
Med Holger Pachs og hans hustru Elisabeth Bille, fik Sæbygaard et
herskab, som beboede gården og viede den hele deres interesse.
Bygningerne forbedredes, borggårdens vesteside lukkedes ved en mur, nye
arealer opdyrkedes, og godset forøgedes. I år 1691 tilkøbte Holger
Pachs hovedgården Hørbylund med tilhørende gods, ligesom Steenshede, en
typisk lille Vendsyssel-herregård.
|
|
Holger Pachs, der var slægtens sidste mand, døde 1698, og efter
Elisabeth Billes død i år 1723 deltes Sæbygaard mellem de to døtre,
men kort efter købte datteren Anne Sofies mand, Lave Beck Arentfeldt til
Knivholt og Bangsbo hovedgård, sin svigerindes andel og blev eneejer af
Sæbygaard.
Efter fru Anne Sofies død overtoges gården af datteren
Elisabeth, der i år 1758 havde ægtet sin fætter oberst Otte Arentfeldt,
som i år 1797 oprettede Sæbygaard til et stamhus, og samtidig ændredes
Steenshedes navn til Ottestrup.
Efter Otte Arentfeldt død i år 1806 arvedes stamhuset af Elisabeth
Lavesdatter Arentfeldts søsterdatter, Mette Johanne Reedtz, hvis mand
baron Jens Krag-Juel-Vind efter bevilling føjede navnet Arentfeldt til
sit eget.
Slægten Krag-Juel-Vind-Arentfeldt uddøde i 1884, og stamhuset overgik nu
til Christian Ditlev Adolf Arentfeldt, som besad ejendommen Gimle ved
Christiansand i Norge.
Han vedblev dog til dels at bo på sin norske
ejendom, hvorimod sønnen Julius Frederik Arenfeldt tog fast bopæl på
Sæbygaard, og bestyrede godset for faderen, hvem han i år 1909
efterfulgte som stamhusbesidder.
|
Julius
Frederik Arentfeldt var gift med Sigrid Wergeland, datter af den
navnkundige general (digterens broder ), og med dette par fik Sæbygaard
atter et herskab, som ofrede al deres tid og interesse for den gamle,
smukke besiddelse.
I henhold til lensloven overgik stamhuset i år 1921 til fri ejendom.
Ottestrup frasolgtes og en del agerjord afleveredes til staten, ligesom
stamhusets kirker overgik til selveje.
Sæbygaard slot, som ligger meget smukt nord for have og park, der også
grænser op til skoven, er omgivet af brede grave. Den består af tre
sammenbyggede fløje samt en mur mod vest. Hovedfløjen, som ligger
nordligst, er opført i to storkværk over høje, hvælvede kældre.
Den er Bygget i år 1576 af søhelten Otte Ruds enke, Pernille Oxe.
Der er i dag herregårdmuseum på Sæbygaard slot. |