Mange facts og data på mine sider stammer fra diverse bøger og opslagsværker skrevet af Danske forfattere.
Billederne har jeg selv taget - med ganske få undtagelser.
Her følger en Litteraturliste samt ordforklaring, over nogle af de anvendte fremmedord.
Titel Forfatter ISBN År
Slotte og Herregårde i Nordjylland Helge V. Qvistoff 87-8829-317-3 1994
Danmarks Større Gårde - Bind 1 E. Bülow 1961
Danske Slotte og Herregårde - Vendsyssel Aage Roussell 1966
Guide over Danske Herregårde og Slotte Jytte Ortmann 87-7600-006-0 1982
Slotte og Herregårde i Danmark Jytte Ortmann 87-7801-392-5 1994
Danmark J. P. Trap 1961
Kraks Større Gårde og Skove 1997 Kraks Forlag 87-7225-617-6 1997
Klintholm Gods B., P., A. Scavenius 87-7717-148-9 1998
Danske Herregårde Steen Estvad Petersen 87-980937-0-3 1980
Sæbygård H. Bygholm, H. Gregersen, B. Nielsen 87-980374-0-4 1975
Bangsbo H. Bygholm, H. Gregersen 87-88522-00-8 1983
Asdal Gennem 600 År Ingvard Mølbjerg 87-89501-03-9 1992
Ingeborg Skeel Til Voergård H. Bygholm, H. Gregersen 87-88195-10-4 1984
Kraks Større gårde og Skove Kraks Forlag 87-7225-741-5 2000
Kokkedal P. Rønn Christensen 87-981998-0-3 1985


Ordforklaringer :

FIDEIKOMMIS
Kapital eller gods, der er båndlagt, og hvis renter eller indtægter tilfalder en familie eller institution. Grundloven af 1849 forbød oprettelsen af nye fideikommiser. Der er kun ganske få tilbage.

FÆSTE OG FÆSTEGÅRD
Er et lejeforhold mellem fæstebonde og herremand af en landejendom, således at fæstebonden havde brugsret over ejendom. Der kunne være tale om arvfæste såvel som livfæste. Fæsterne betalte landgilde i form af naturalier som for eksempel korn, rede penge eller i form af hoveri. I 1919 overgik det sidste fæstegods til selveje.

GODS
Større ejendom, hvortil det er knytte flere mindre ejendomme

HARTKORN
Betyder hårdt korn, altså rug eller byg. Hartkorn er en gammel dansk måleenhed for jordens bonitet, hvor det var ydelsen på et give areal, der var grundlaget for landgilde/beskatning og ikke arealets størrelse

HERREGÅRDE
Betegnelse for større gårde, især Sædegårde eller Hovedgårde, hvortil der hørte bøndergods.

HOVEDGÅRDE
Større landbrugsejendom, hvorunder der hørte bøndergods, og hvor der derfor har været gjort hoveri. Lade - og Sædegårde er altid Hovedgårde. En fri hovedgård (selveje) skulle have mindst 200 tønder hartkorn.

HOVERI
Modydelse fra fæstebonden som betaling for fæstet. Det var tvungne arbejdsdage for herremanden. Hoveriet blev forbudt ved lov i 1789, men afvikledes først helt omkring 1900.

LANDGILDE
En fæsters årlige afgift til ejeren, betalte i naturalier eller rede penge. Landgilden fastlagdes ved fæstets overtagelse.

LENSBARON
Besidder af et lensbaroni. Ordningen indførtes i 1671, og til oprttelsen krævedes et gods på 1000 tønder hartkorn. lensbaronierne blev fri ejendom efter lov af 1919

LENSGREVE
Titel for besidder af lensgreveskab. Titlen indførtes i 1671. Til oprettelsen af et lensgreveskab krævedes 2500 tønder hartkorn. Lensgreveskabet fik skattebegunstigelser mod at lenet i givne tilfælde kunne tilfalde Kronen/Staten. Efter lov af 1919 overgik lensgreveskaberne til fri ejendom

STAMHUS
En form for fideikommisgods, der kunne oprettes af enhver privilegeret, der havde en Sædegård på mindst 400 tønder hartkorn. Stamhus gik i arv efter en vis arvefølge og kunne ikke sælges. Ordningen bortfaldt i 1848, og 1919 overgik de bestående stamhuse til fri ejendom.

SÆDEGÅRDE
Hovedgård, som før enevældens indførelse 1661 var sæde for en adelig familie, eller som senere ved kongelig bevilling, blev optaget i denne klasse hovedgårde.

Top af side